Rygte: Samsung Galaxy S 3 kommer med quadcore
Kilder fra Samsung fortæller til Korean Times, at Samsung Galaxy S III formentlig vil udkomme med Samsungs egen quadcore Exynos-processor. Desuden fortæller kilden også, at Galaxy S III vil understøtte 4G LTE.
Samsungs nye quadcore-processor Exynos vil køre med 1,5 GHz, hvilket er en opgradering i forhold til Samsung Galaxy S II og Galaxy Note, der begge kører med en dualcore-løsning.
Dette er tidligere fortalt af Boy Genius Report, hvor de udover at fortælle om quadcore-processoren på 1,5 GHz også fortæller, at Galaxy S III vil kunne byde på 4,8"-skærm.
Lækket: Nokia Windows Phone-brugergrænseflade.
Nokia spiller stort på deres kommende Windows Phone i et forsøg på at øge firmaets popularitet på smartphone-markedet. Nokia har indtil videre haft god succes med deres Lumia serie af smartphones, og i dag er der kommet billeder af en ny Window Phone-brugergrænseflade.
Grænsefladen, som kan ses på billedet til højre, skulle angiveligt være designet af en af Nokias ledende designere, der dog ser ud til siden at være blevet overflyttet til opgaver vedrørende Symbian.
Endnu en dårlig nyhed er, at vi nok desværre aldrig får denne grænseflade at se på Nokia-telefoner, der ellers som det eneste firma har tilladelse af Microsoft til at ændre på Windows Phones normale brugergrænseflade.
Nokias administrerende direktør begrunder firmaets manglende ønske om at tilbyde andre grænseflader med, at Nokia ikke ønsker folk skal have problemer med at skifte fra en gammel Windows Phone til en af Nokias modeller.
Ice Cream Sandwich til flere enheder
Taiwanske HTC har netop offentliggjort en post på deres blog, der bekræfter hvad for nogle smartphones fra HTC, som helt sikkert bliver udstyret med Android 4.0 Ice Cream Sandwich.
Ifølge bloggen er HTC Sensation og HTC Sensation XE de første to smartphones i køen, mens de lidt ældre enheder vil følge umiddelbart herefter. Ifølge HTC kommer opdateringerne til de ældre modeller "indenfor få uger", og firmaet håber, at opdateringerne kommer til at fungere noget bedre end hvad det har været tilfældet for de tidligt opdaterede enheder.
HTC udtrykker, at de arbejder på højtryk for at få opdateringerne ud, men understreger samtidigt, at de også er afhængig af udbyderne i denne sammenhæng, og at de derfor ikke kan love en specifik dato.
Samsung Galaxy SII Android 4.0 opdatering frigivet
Nu er Android's opdatering til Samsungs populære smartphone Samsung Galaxy SII blevet frigivet. Opdateringen frigives i første omgang i Sydkorea og nogle udvalgte europæiske lande, heriblandt Danmark.
Opdateringen bringer Galaxy SII op på version 4.0.3 og indeholder som forventet en masse nye features, så som at låse sin telefon op via ansigtsgenkendelse og muligheden for at kryptere sin telefon, samt sit sd-kort.
Den version Samsung udgiver, er med Samsungs Touchwiz 4.0 brugeroverflade.
Opdateringen kan hentes ved at koble sin telefon til Samsung Kies. Samsungs Galaxy Note, Galaxy SII LTE, Galaxy R, Galaxy Tab 7.0 Plus, 7.7, 8.9, 8.9 LTE og 10.1 skulle ifølge Samsung også snart se en opdatering til Android 4.0.
Opdatering af Chrome til Android
Endnu en opdatering er blevet udsendt til Googles Android-baserede Chrome Beta-browser.
Browseren er som bekendt stadig på sit beta-stadie, men dette forhindrer dog ikke Googles satsning i at vinde frem blandt verdens smartphone-ejere.
Den nye opdatering betyder, at Chrome Beta nu kan køre på Android 4.0-enheder, hvilket også inkluderer de mange custom ROMs, som allerede findes på markedet.
Opdateringen har gjort op med mange fejl, men der mangler stadig implementation på tre hovedområder, hvilket omfatter at kunne skifte mellem mobil- og desktop user agent, muligheden for at redigere i proxy-indstillinger samt, at YouTube-links ikke åbner en specifik applikation.
Yderligere har Google implementeret en funktion, som giver brugere mulighed for direkte at rapportere fejl til Google, hvis sådanne opdages i browseren.
Den nye iPad er kommet !
Så er Apples helt nye og store afsløring, den nye iPad, blevet fremvist under Apples event i San Francisco, USA, i går aftes. Her kom det frem, at den "nye iPad" kommer herhjemme den 23. marts.
Den nye iPad, hvis navn endnu ikke er blevet afsløret, bliver fremvist som værende Apples svar på en HD-konsol, hvor den nye Retina-skærm i 2048x1536 resolution i Full HD fremvises med et nyt eksklusivt spil fra Namco.
Den nye iPad har derudover i alt 3,1 millioner pixels, hvilket bliver til mere end 264 pixels per tomme, 44 % bedre farvemætning, A5X-processor med quad-core-grafik, et nyt iSight-kamera på 5MP, der kan optage HD-video i 1080p, og Siri-lignende stemmediktering på amerikansk engelsk, britisk engelsk, australsk engelsk, fransk, tysk og japansk.
Derudover kommer batteritiden ligesom med iPad 2 til at være på 10 timer ved normal brug og 9 timer ved brug af 4G LTE, der understøttes, samtidig med at 3G også er muligt. Samtidig kan den nye iPad også være sit eget Wi-Fi-hotspot, hvis ens udbyder understøtter det.
Tykkelsen kommer i denne omgang til at være på 9,4mm i modsætning til iPad 2's 8,8mm. Vægten bliver samtidig en anelse mere. Prissætningen bliver det samme som iPad 2's prismodel.
Sidst, men ikke mindst, kommer alle ældre apps til at virke fint på den nye iPad, hvor de automatisk bliver skaleret til at se godt ud på den bedre hardware.
*Opdatering*
Alt tyder på nuværende tidspunkt på, at den nye iPad hverken kommer til at hedde iPad 3 eller iPad HD, men derimod blot The new iPad, hvilket den blev præsenteret under og gentagne gange omtalt som under Apples event.
Android er nu den mest populaere browser
Androids medfølgende mobil-browser Android Robot har overtaget Operas førsteplads på listen over mest anvendte mobile browsere, det skriver analysebureauet StatCounter.
I februar i år stod Android Robot for 22,67 procent af den samlede markedsandel, mens Opera måtte tage til takke med 21,7 procent, hvilket altså betyder en ny etter blandt mobile browsere.
På tredjepladsen finder vi iPhones Safari-browser med 21,06 procent af markedet, mens Nokia og BlackBerry ligger henholdsvis nummer 4 og 5 med 11,24 og 6,53 procent af det samlede markede.
Ifølge StatCounters data har Opera, der ellers har ligget nummer et gennem de sidste 12 måneder, tabt meget terræn i løbet af specielt januar, men også i februar, mens Safari og naturligvis Android Robot har vundet kraftigt frem.
Nye Android 5.0 nyheder
Kort tid efter udgivelsen af Android 4.0 Ice Cream Sandwich udkom, begyndte rygterne om hvornår den næste version i rækken af Android-systemer ville udkomme. Det nye system forventes at blive døbt Jelly Bean. Tidligere på måneden blev det så rapportere, at der gik rygter om en sommerudgivelse af styresystemet, men dette afkræfter Googles Hiroshi Lockheimer nu.
Ifølge Hiroshi Lockheimer vil vi tidligst se Android 5.0 til efteråret, selvom han også understreger, at Google er meget fleksible med henhold til udgivelsen, og at de vil frigive systemet så snart det er parat.
Hiroshi Lockheimer ønskede ved samme lejlighed ikke at udtale sig om navnet på det kommende styresystem, men taget Googles svaghed for desserter og alfabetiske sammenhæng i betragtning, synes Jelly Bean at være et logisk valg.
Android + ubuntu = Android som desktopoplevelse
Canonical har lagt Ubuntu og Android 2.3 sammen på kernelniveau, altså Ubuntu for Android. Dette vil give brugere en desktopoplevelse på en Androidtelefon.
Idéen med at smelte Ubuntu og Android sammen er, at give brugeren den samme oplevelse på alle sine mobile enheder, dvs. mobiltelefon, laptop og tablet. Dermed håber Canonical at kunne reducere antallet af nødvendige enheder til en, da man på sin ene mobile enhed kan få samme funktionalitet, som kombination af de tre nævnte typer.
Et eksempel på Canonicals visioner er, at om morgenen vil mobiltelefonen fungere som hidtil uden Ubuntu med SMS, telefon og email. Når man så ankommer på arbejdet, vil man sætte sin mobiltelefon i dockingstationen og dermed vil Ubuntu komme frem på skærmen, der er sluttet til dockingstationen. På den måde fungerer mobiltelefonen som en computer med Ubuntus Unity-interface. Med denne løsning vil man have adgang til sine SMS, emails, telefonopkald, billeder, videoer og samtidig kunne arbejde som på en almindelig stationær arbejdscomputer.
Canonical har kun planer om at samarbejde med telefonproducenter. Dermed kommer der ikke en stand-alone version eller en modificeret version af CyanogenMod. Desuden skal mobiltelefonen understøtte HDMI og have dual eller quad core ARM-processor og 512 MB hukommelse for at kunne afvikle Ubuntu for Android.
10.000$ gavekort til App Store hvis du henter app nr. 25 milliard !
Apple har på deres hjemmeside begyndt en nedtælling til den 25.000.000.000 download fra deres applikationsbutik, som første gang blev tilgængelig på iPhone og iPod i 2008. For at have nået denne milepæl er der siden åbningen gennemsnitligt blevet downloaded over 200 applikationer i sekundet. I anledning af dette har Apple sat et App Store-gavekort med en værdi af ca 56.500 kr. på højkant.
As of today, nearly 25 billion apps have been downloaded worldwide. Which is almost as amazing as the apps themselves. So we want to say thanks. Download the 25 billionth app, and you could win a US$10,000 App Store Gift Card. Just visit the App Store and download your best app yet.Kilde
For at deltage i konkurrencen skal man blot hente applikationer fra App Store og håbe på at ramme download nr 25 milliard for at vinde prisen. Alternativt kan man også deltage ved at udfylde en blanket og håbe på man sender den efter download nr 24.999.999.999. Dog kan man max indsende 25 blanketter om dagen.